Andrea Fjordside Pontoppidan
I maj læser vi Andrea Fjordside Pontoppidans digtsamling ”Kartoffeløje”, et kærligt portræt af farmor, der dyrker sin have sammen med Gerd, lægger sit hoved mod jorden og lytter til regnormene.
Men noget har spredt sig i farmors hjernebark. Det kommer fra jordens hjertekamre, og fra det ydre rum. Langsomt bliver læseren klar over at farmor er i færd med at miste sin hukommelse.
Pontoppidan skriver elegant i et sprog der er en mellemting mellem poesi og prosa, en personlig erindring der kredser om omsorgen for det nære og naturen men samtidig trækker tråde til store tanker om sygdom og forfald. Det er som om hele verdenshistorien kan findes i de små spirer og i cyklussen i farmors have.
”Der er en kartoffel, som har fulgt farmor hele hendes liv, og hendes farmor før det. Da forholdet mellem jorden i haven og Gerd og farmor endnu var ungt, spurgte de, om kartoflen ville gro der ved at putte den i jorden. Det ville den, dens opsvulmede jordstængler og rodknolde bredte sig uhæmmet som hvide bændelorme.”
Du finder Pontoppidans forunderlige citater på væggen ved digte på Frederiksværk Bibliotek, hvor du også kan snuppe et bogmærke og låne ”Kartoffeløje” med hjem.