Åbne Biblioteker

Du kan selv logge dig ind på bibliotekerne uden for den betjente åbningstid.

Åbent bibliotek – hvad er det?

Et ”åbent bibliotek” er – som navnet siger – åbent og tilgængeligt det meste af døgnet. Der er to slags åbningstider: Betjent og selvbetjent. I den betjente åbningstid er personalet klar til at hjælpe og vejlede. I den selvbetjente åbningstid kan man bruge alle husets funktioner på egen hånd.


Adgang til det åbne bibliotek

Du får adgang til det åbne bibliotek med dit sundhedskort. Det kræver, at du er indmeldt som låner og har en pinkode på 4 cifre. Hvis du ikke allerede er indmeldt, kan du blive det ved at møde op i den betjente åbningstid eller med MitID via bibliotekets hjemmeside.

Man skal være over 15 år for at kunne lukke sig ind på de Åbne biblioteker i Halsnæs.


Hvordan kommer jeg ind?

Scanneren sidder ved hovedindgangen til biblioteket. Du scanner stregkoden på dit sundhedskort eller lånerkort i kortlæseren og taster din 4-cifrede pinkode for at komme ind på biblioteket. Det bliver registreret, hvem der lukker sig ind, og der er videoovervågning på det åbne bibliotek. Videooptagelserne opfylder reglerne i lovbekendtgørelse nr. 1190 om tv-overvågning og Lov om behandling af personoplysninger.

Selvbetjening

I den selvbetjente åbningstid betjener du dig selv, når du låner, afleverer og henter bestilt materiale. Materialerne er tyverisikrede og der vil være vejledning i brug af selvbetjeningsautomaterne.

 

Du skal forlade biblioteket inden lukketid

Du vil blive advaret over højttalersystemet når biblioteket lukker. Alarmen sluttes til 10 minutter efter højttaler-varslingen.


Pas på dit bibliotek

Biblioteket er dit og mit – pas på det. Vær opmærksom på, du ikke lukker nogen ind på biblioteket, som du ikke kender.
I tilfælde af hærværk eller utilsigtet opførsel fjerner vi din pinkoden og dermed adgangen til det åbne bibliotek. Vi anmelder hærværk til politiet.