Feriegæst

Alle kan låne på biblioteket

Feriegæster, også udenlandske, er altid velkomne på bibliotekerne

Vi tilbyder bl.a. gratis adgang til internettet, også trådløst, så du kan benytte din egen computer.
På begge kommunens biblioteker, i henholdsvis Frederiksværk og Hundested, er der et stort udvalg af skøn- og faglitteratur, tidsskrifter, musik, film, spil og lydbøger, som du kan låne ganske gratis.

Du har samme lånemuligheder som kommunens fastboende borgere når det gælder bibliotekets fysiske materialer.
Det eneste det kræver er, at du bliver registreret som bruger hos os. Medbring dit sundhedskort. De fleste vælger at bruge sundhedskortet som lånerkort, men du kan godt få lavet et særskilt lånerkort.

Ereolen, Netlydbog, Filmstriben og andre digitale tjenester har du adgang via biblioteket i din hjemkommune.

Er du gæst i Danmark, skal du medbringe billedidentifikation.

Når du er blevet registreret som låner på bibliotekerne i Halsnæs, kan du bestille bøger, musik m.m. i bibliotekets egen base eller via det landsdækkende bestillingssystem bibliotek.dk.

Vi glæder os til at se dig på bibliotekerne!