To fortællinger om Knud Rasmussen

17.03.16
Knud Rasmussen var en af de store danskere. Polarforsker og ekspeditionsfarer, æresdoktor og folkehelt.

Manden der på Den litterære Grønlandsekspedition 1902-1904 indsamlede grønlandske sagn og myter.

1905-1906 oversatte han  de grønlandske sagaer. I 1910 oprettede han Thulestationen -  der blev udgangspunkt for de 7 følgende polarekspeditioner. Knud Rasmussen deltog selv i de 6 af dem.

1917 opføres Knud Rasmussens hus af ham selv i Hundested.

To korte portrætfilm om polarforskeren og huset i Hundested

Abelone Bregninge har produceret to korte film om Polarforskeren Knud Rasmussen og hans hus i Hundested.

Sne, sagn og slædefart:

Huset, arnen og ilden:

De to film er del af en stribe portrætter og baggrundsfortællinger der viser Halsnæs fra en helt ny vinkel – selv for os, der tror, vi kender til lokalområdet. Det er den lokale storyteller og turistformidler Abelone Bregninge har produceret filmene for Halsnæs Turistråd.
 

Flere film om Halsnæs

Abelone Bregninge har også produceret en række andre historier om Halsnæs.
Se de andre Halsnæshistorier på youtube >>

Fem halsnæs historier af Abelone Bregninge

Lær mere om Knud Rasmussen

Hvis du vil vide mere om Knud Rasmussen kan du besøge Knud Rasmussen hus i Hundested.
Læs om Knud Rasmussens hus i Hundested på dets egen hjemmeside >>

Knud Rasmussen skrev flere bøger. Blandt andet "Den store slæderejse" - om en af hans Thuleekspeditioner og det store værk "Myter og sagn fra Grønland" - hans oversættelse af de grønlandske sagaer. Desuden er der skrevet flere biografier om Knud Rasmussen.

På bibliotekerne i Halsnæs har vi flere bøger om Knud Rasmussen, hans liv og slæderejser. På Filmstriben.dk kan du se spillefilmen "Palos brudefærd" fra 1934. Filmens manuskript er skrevet af Knud Rasmussen. Du kan også se dokumentaren "Knud" fra 1965.

Tags
Materialer