Hjalte har lavet en flot Harry Potter udstilling på Frederiksværk Bibliotek

Hjalte fra Halsnæs Lilleskole har været i praktik på biblioteket

12.04.24
Læs hvad han synes om ugen der er gået.

Hvorfor valgte du at komme i praktik på biblioteket?

Egentligt prøvede jeg at komme i praktik på biblioteket sidste år, men jeg var for sent ude. I år spurgte jeg i god tid. Biblioteket virkede som et hyggeligt sted. Jeg er kommet meget på Hundested Bibliotek og lånt bøger.

Hvordan synes du det har været?

Det har været hyggeligt og roligt, her er ikke så meget larm. Det har været meget teknisk med at bestille bøger og sådan. Jeg troede mest jeg skulle sættte bøger på plads eller finde bøger.

Hvad har du lært i din praktik?

Hvad man laver på et bibliotek og hvordan det er at være på en arbejdsplads.

Hvad har overrasket dig mest?

At der var flere ansatte - ikke bare to bibliotekarer. Og hvor meget teknik der ligger bag for eksempel indkøb af materialer og bibliotekets hjemmeside.

Hvad synes du har været sjovest?

Det var at lave en udstilling i udlånet, og at finde reservationer selvom det var lidt svært nede i billedbøgerne.

Hvad læser du i din fritid?

Jeg kan godt lide fantasy og science fiction. Og tegneserier, lige nu læser jeg Anders And.

Hjalte går i 8. klasse på Halsnæs Lilleskole i Torup.