Din dokumentarfestival HALSNÆS:DOX

07.03.24
En del af CPH:DOX

I marts kan du opleve et udvalg af de allerbedste nye danske og internationale dokumentarfilm rundt om i Halsnæs, da vi deltager i en af verdens største dokumentarfilmfestivaler CPH:DOX , hvor vi er en del af DOX:DANMARK ,som i år har deltagelse fra 42 kommuner.

Dyk ned i HALSNÆS:DOX programmet på de forskellige links og find en god dokumentarfilm lige til dig. Ved flere af filmvisningerne vil der også være et arrangement/event før eller efter filmen.

HALSNÆS:DOX sker i samarbejde med Gjethuset og Hundested Kino og er støttet af Halsnæs Kommune, Nordea-fonden, Kulturministeriet, Biografklub Danmark Fonden og DFI. 

13.03.2024: Efterklang: The Makedonium Band - Gjethuset

Charmerende rundtur i den nordmakedonske folkemusik og et fascinerende indblik i den kreative proces hos det evigt udforskende danske band Efterklang.

Titel: Efterklang: The Makedonium Band
Instruktør: Andreas Johnsen
Sprog: makedonsk, dansk
Undertekster : Engelsk
Kategori: Sound & Vision
Pris: Gratis

14.03.2024: En Vild Familie - Frederiksværk Bibliotek

En familie, der har skabt et idyllisk selvforsynende liv for deres fire børn tvinges til at genoverveje deres valg og forsøge at (gen)integreres i det moderne samfund, da tragedien uventet rammer dem. Radikale livsvalg møder dilemmaer i en livsklog film.

Titel:  En Vild Familie
Spilletid: 83 min
Instruktør: Silje Evensmo Jacobsen
Sprog: Engelsk og Norsk 
Undertekster: Engelsk
Kategori: Highlights
Pris: 25 kr.

15.03.2024: Bottle Conditioned - Hundested Kino

Kom med til den flamske Pajottenland-region og lær mere om processen, traditionen og dramaet bag den sure lambic-øl, der oplever et stort comeback disse år.

Før filmen vil der være en ølsmagning, der vil foregå som en "dannelsesrejse" der vil bringe jer der køber billet til denne unikke begivenhed fra det kendte øl fra Halsnæs Bryghus til det, for de fleste, ganske ukendte lambic-øl.

Titel:  Bottle Conditioned
Spilletid: 82 min
Instruktør: Jerry Franck
Sprog: Engelsk
Undertekster : Måske dansk.
Kategori : Højdepunkter.
Pris : 75 kr.

16.03.2024: Copa 71 - Hundested Kino

20.03.2024: Copa 71 - Hundested Kino

Kvindernes glemte kapitel i dansk fodboldhistorie får endelig sin plads i rampelyset her 50 år efter en legendarisk VM-kamp i Mexico. En fantastisk og farverig film med alt det drama og spænding, man kan forvente af et ægte eventyr.

Titel:  Copa 71
Spilletid:  90 min
Instruktør:  Rachel Ramsay & James Erskine
Sprog: Engelsk, italiensk, fransk og spansk
Undertekster : dansk.
Kategori: Højdepunkter
Pris: 25 kr. – gratis adgang for fodboldklubber i Halsnæs ring 20466521

 

23.03.2024. Swan Song - Hundested Kino

En kærlighedssonate til ballet og 'Svanesøen' med alt, hvad det indebærer af hård træning, lavt selvværd, drømme, racisme, forløsning og forstokkede traditioner, der (måske) er i gang med at blive lavet om.

Titel:  Swan Song
Spilletid: 103 min
Instruktør: Chelsea McMullan
Sprog: Engelsk
Undertekster : dansk
Kategori: Highlights
Pris:  25 kr.

21.03.2024: Ekko af kærlighed - Frederiksværk Bibliotek

En poetisk, rørende ærlig og livsklog film om livslang kærlighed, og det bliver tilbage, når den forsvinder igen. Kærlighedens ekko runger i de efterladtes gribende, humoristiske og frem for alt livsbekræftende fortællinger.

I anledning af filmen bliver der en samtale med kærlighedsguruen Joan Ørting og sognepræst Lene Flensted Johansen, om at miste sin bedre halvdel.

Titel:  Ekko af Kærlighed
Spilletid: 76 min
Instruktør: Zara Zerny
Sprog: dansk
Undertekster : ingen
Kategori: DANSK:DOX
Pris : 25 kr.