Om dette arrangement

Tid
13:00
Pris
25 kr.
Lokalitet
Gøgereden
Target
For voksne
For voksne

Ekko af kærlighed

21.03.24
HALSNÆS:DOX præsenterer film og dialog

Titel: Ekko Af Kærlighed

Spilletid: 76 min

Instruktør: Zara Zerny

Sprog: dansk

Undertekster: ingen

Kategori: DANISH:DOX

En poetisk, rørende ærlig og livsklog film om livslang kærlighed, og det der bliver tilbage, når den forsvinder igen. Kærlighedens ekko runger i de efterladtes gribende, humoristiske og frem for alt livsbekræftende fortællinger.

Man hører ofte om ældre par, der går bort kort tid efter hinanden. Sådan er det dog ikke gået det elskværdige persongalleri i danske Zara Zernys rørende debutfilm. Fælles for dem alle er, at de er over 80 år og har mistet deres livsledsager, og nu er efterladt alene tilbage med kærlighedens ekko i tomme huse, hvor tøjet i klædeskabet stadig dufter af den, der gik bort.

Det kunne nemt blive sentimentalt, men med en nøje kalibreret sans for de nuancerede følelser, der udspiller sig hos karaktererne, kommer ’Echo of You’ ikke bare til at handle om sorg, men også humor, bitterhed, viljen til at leve videre og en generation, der langsomt er ved at forsvinde. De åbenhjertige samtaler udfoldes i stoiske billeder, stramt komponeret som klassiske malerier, og i stiliserede sekvenser hjemme hos de gamle selv, hvor fortiden fremkaldes på poetisk og ærlig vis.

En film, der giver dig lyst til at give dine bedsteforældre et kram eller lytte nøje efter næste gang de fortæller dig en historie.

+ Kærlighed i alle aldre

I anledning af filmen bliver der en samtale med kærlighedsguruen Joan Ørting og sognepræst Lene Flensted Johansen, om at miste sin bedre halvdel. Emnerne i samtalen vil bl.a. tage udgangspunkt i filmen og handle netop om hvordan kan man håndtere at miste den man elsker efter så mange års ægteskab, hvordan skal vi snakke om sorg og hvordan finder man ind til sig selv igen.