
Fotoudstilling
Billedkunstrådet i Halsnæs kommune har indkøbt 12 værker af fotograferne Linnea Koefoed og Rasmus Cornelius Nielsen.
Linnea Koefoed og Rasmus Cornelius Nielsen er freelance fotografer og begge vokset op i Hundested og har over et par år interviewet og portrætteret mennesker fra Hundested.
Værkerne vil i april måned være udstillet på Frederiksværk bibliotek og i maj på Hundested bibliotek.
Linnea Koefoed og Rasmus Cornelius Nielsen har via fotografi portrætteret personer der har deres daglige færden på Hundested havn og kunstnere, der bor og arbejder i området.
Portrætterne indgår i 2 kalendere som fotograferne har udgivet ”Havnens Krudt” og ”Fortællinger fra Kanten”.
Fotografernes ide er at portrættere nogle af de personligheder, der har givet Hundested havn sjæl gennem mange år og lade kunstnere fra området fortælle, hvad det særlige ved Halsnæs er – hvordan sted og fantasi hænger sammen.