Kim Blæsbjerg

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
35 kr.
Lokalitet
Gøgereden
Target
For voksne
For voksne

Kim Blæsbjerg besøger Frederiksværk Bibliotek

22.02.24
Hør om "De bedste familier"

I begyndelsen af 1950’erne flytter giftfabrikken Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen, som oplever et velfærdsløft, men må betale en høj pris i form af den massive forurening af hav og fjord og af de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om.

DE BEDSTE FAMILIER følger to familier fra forskellige kår, som på godt og ondt er knyttet sammen af fabrikken. Arbejderen Niels og hans kone Margrethe, samt ingeniøren Jørn og hans kone Karin.

Romanen handler om kampen for at løfte sig op socialt, men også om kærlighed og venskab, loyalitet og svigt. Og om en spirende kvindefrigørelse.

Kim Blæsbjerg fortæller i dette foredrag om arbejdet med romanen. Om den omfattende research, der ligger bag – de mange mennesker, han har talt med. Og om hvordan han har skabt portrætterne af romanens personer, ikke mindst kvinderne, Margrethe og Karin.

Han fortæller desuden også om at vokse op i en vestjysk tavshedskultur. Om hvordan tavshedskulturen har været både en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet. Og om, hvorfor det har været så vigtigt at skrive bogen.

Sidst men ikke mindst kommer Kim Blæsbjerg i dette foredrag ind på bogens modtagelse og fortæller om de reaktioner, han har fået. Og så tager han gerne imod spørgsmål fra publikum.

Foto: Lea Meilandt