Julie Andkjær Olsen
"mor med enhjørning" er et ømt, rasende og omsorgsfuldt moderportræt – og en fortælling om sygdom og drøm, død og erindring, savn og håb og om at blive sig selv.
Af Administrator
I tre visuelt adskilte tekstlag – barnets, den voksnes og drømmens – undersøger Julie Andkjær Olsen den svære kærlighed og det vildtvoksende håb, der er imellem en datter og hendes mor, som dør af kræft. Det er den fortælling, vi følger i »mor med enhjørning«.
Bogen væver et mangesidet rum, en billedverden, ja et gobelin, hvor vi kan være i det uafklarede uden at skulle forklare det uafklarede. For ordene lever, videre – imellem de døde og levende, side om side, sammen med os, der er tilbage efter de døde.
Tekst: det aarhusianske forlag Herman & Frudit
”I bogen forekommer en serie af gobeliner kaldet La dame á la licorne (Damen med enhjørningen),
seks billedhvælvinger i millefleurs-stil, fremstillet omkring 1480-1520, sandsynligvis vævet i Flandern.
Gobelinerne, der hænger på Musée de Cluny i Paris, viser en kvinde på en lille ø, hun omgives af fire træer, en løve, en enhjørning og en række andre heraldiske dyr.”
Du finder Julie Andkjær Olsens vildtvoksende citater på væggen ved digte på Frederiksværk Bibliotek, hvor du også kan snuppe et bogmærke og låne ”mor med enhjørning” med hjem.