Patrizia Cavalli

"Sempre aperto teatro - Teatret er altid åbent"

Af Administrator

Foto: Mastagnipaolo

Patrizia Cavalli blev født i 1947 i Todi i Italien og levede hele sit liv i Rom. Hun studerede filosofi og begynde at færdes i kredsen om forfatteren Elsa Morante der kaldte Cavelli for ‘poet’, en titel Cavelli holdt fast i resten af livet. “Hvis du bankede på min dør” er første gang Cavalli udgives på dansk.

I september er hun månedens rebelske Pippidigter på biblioteket fordi hendes lyrik er frisk, legende og med et glimt i øjet. Hun skriver om katte, skyer, broer og om kroppen som et teater. Cavalli skrev helt anderledes end de fleste i hendes samtid, men hendes oplæsninger havde et stort publikum og opnåede nærmest kultstatus.

”Scenen er min, dette teater er mit,

jeg er parterret, jeg er foyeren. 

jeg har alle disse herligheder, det er mit alt sammen,

sådan vil jeg have det, tomt,

og lad det være tomt. Fyldt med min forsinkelse.”


Den danske oversætter Kirsten Nørgaard Cesareo beskriver i forordet en detalje som har været umulig at gengive på dansk, nemlig de italienske pronominer og bøjninger af adjektiver efter køn. “Når Patrizia Cavalli skriver ‘mia’ (min) og bøjer adjektiver som ‘bella’ i hunkøn, betyder det at henvendelsen i digtene, især kærlighedsdigtene, er rettet mod et ‘du’ som er kvinde.