Månedens digter: Mette Moestrup

"Hvad er det som svæver rødt/svæver rødt i æteren".

Af Valdemar Kjærulff

Brødtekst

”Hvad er det som svæver rødt
  svæver rødt i æteren 
  langt væk i det fjerneste 
  boget rødt og svævende
  er det rødt, dødt stjernelys 
  eller en lost satelit?
  udenjordisk vraggodsstøv
  en uddød gudindes kys?
  meteor? Mysterium?
  eller bluff, måske blændværk?
  Men... det svæver stadigvæk
  hvad er det, hvad fuck er det? .”

 

Butterfly Nebula er en stor, sanselig og tænkende digtsamling om stofskifte, syner og sygdom. I syv sammenvævede dele skriver Mette Moestrup rødglitrende, rituelle og hymniske digte om den sommerfugleformede kirtel, som styrer metabolismen. Hun har gennem syv år haft en autoimmun stofskiftelidelse. Ud fra dén kropslige erfaring besynger hun stofskiftet, der forbinder alle arter. Og begræder det ødelagte stofskifte mellem mennesket og jorden. Her er vilde og virtuose spring fra de små sten på strandentil den sommerfugleformede stjernetåge, som har givet bogen sit navn. Her er forvandlingsfællesskaber og helende seancer. Søvnløshedssange, blodspådomme. Og en rød ufo! Her blandes eufori med ond latter og dyb sorg. Her blandes ømhed med mysterier.

 

Tekst: Gyldendal
 

Du finder Mette Moestrups forunderlige citater på væggen ved digte på Frederiksværk Bibliotek, hvor du også kan snuppe et bogmærke og låne ”Butterfly Nebula” med hjem.