Åbne Mira- og Møgmis værksteder, tegn med Jan Kjær og tag Beat & BrøL på en rejse til Dinosaurland!
Af Administrator
Uge 42 er spækket med sjove og kreative aktiviteter for børn.
Frederiksværk Bibliotek
Åbne kreaværksteder med Mira og Møgmis
Mandag formiddag står i Miras tegn. Her kan du lave søde pom-pom katte og designe din egen bogpose med kartoffeltryk.
Torsdag eftermiddag er der Møgmis på menuen. Vi laver vi sjove møgmisser i filt og du kan også prøve kræfter med at tegne dit eget møgdyr.
Begge værksteder er gratis og drop-in. Du sætter dig ved bordet når der er plads.
Tegn med Jan Kjær
Onsdag er der hele to tegneworkshops med fantastiske Jan Kjær. Kl. 10 kan du lære at tegne Nomer og kl 11:30 er Monstertegneworkshop.
Hvis du vil lære at tegne med Jan Kjær skal du huske at købe billet.
Hundested Bibliotek
Tirsdag eftermiddag er der Beat & brøL på Hundested Bibliotek når Morten Overgaard-Dahl + band tager børnene med på en vild musikalsk tidsrejse til dinosaurernes magiske verden.
Her skal I også huske at købe billet hvis I vil være sikre på at få en plads.