- Date
- Tid
- 18:30 - 20:30
- Pris
-
Billet: 35 DKK
- Sted
- Salen
- Bibliotek
- Hundested Bibliotek
- Adresse
-
Nørregade 61
3390 Hundested
Danmark
Med udgangspunkt i sin romanserie, vil Jesper fortælle om de omkring 300.000 danskere, der fra 1850 og frem emigrerede til Amerika. Et enormt antal, der svarede til cirka 10% af Danmarks samlede befolkning. I 1879 forlod hans slægtning Peter Julius Christensen Danmark for at drage til Amerika, og hans breve har inspireret Jesper til at skrive historien om Johanne og Jens.
Første bind, Hvor vinden vender, udkom i maj 2024 og har været nomineret til Læsernes Bogpris, Marthaprisen og en Mofibo Award, og den 5. september 2025 udkom efterfølgeren Hvor ilden brænder. Endnu et bind er planlagt til udgivelse i 2026.
Romanserien handler om en dansk familie, der i 1879 udvandrer til Amerika i deres søgen på et bedre liv.
Seriens handling:
For Johanne er livet i Danmark en daglig kamp for at få mad på bordet, og hun ved, at familiens skæbne aldrig vil ændre sig. På grund af en hemmelighed i hendes fortid findes der kun én løsning: at drage til Amerika.
Hendes mand, Jens, rejser i forvejen for at finde jord, og halvandet år senere følger Johanne og børnene efter.
Efterhånden får de skabt sig et godt liv på Nebraskas øde prærie, men den barske natur lader sig ikke tæmme uden modstand, og nye udfordringer opstår for den hårdt prøvede familie.
Trilogien om Johanne er en fortælling om en kvinde, der forsøger at trodse sin skæbne. Det er en historie om mod, om venskaber og ikke mindst om den svære kærlighed mellem to mennesker.