
- Date
- Tid
- 10:00 - 12:30
- Bibliotek
- Frederiksværk Bibliotek
- Adresse
-
Torvet 41
3300 Frederiksværk
Danmark
Fremtidens have - kom og bliv inspireret
Sammen med Halsnæs kommune og Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs, udgør Frederiksværk Bibliotek rammerne for spændende foredrag, kreativ drømmeworkshop og udendørs værksteder.
Vi sætter fokus på vildskaben og inviterer til Vild havedag lørdag d. 31. maj fra kl. 10.00-12.30
PROGRAM
Kl. 10-11 + 11.45-12.30 i Børnebiblioteket
Danmarks Naturfredningsforening leger med kreative ideer til børnenes drømmehaver i børnebiblioteket hvor børn og barnlige sjæle kan arbejde kreativt med deres drømmehave – en have der kan give plads til et mylder af liv, ro og fordybelse.
Kl. 11-11.45 i Gøgereden
Vild haveekspert Signe Schrøder fortæller om CO2 lagring i haven og ”vildt pæne haver”, samt giver tips og tricks til at understøtte natur og biodiversitet. Husk at hente din gratis billet: Billet til foredrag
Kl. 10-12.30 på græsplænen foran biblioteket
Byg dit eget fuglesikrede bihotel med VIP-lounge og få inspiration til fuglekasser.
Kl:10-12.30 på græsplænen foran biblioteket
Hvis det kribler i fingrene for at komme i gang i haven – men er haveredskaberne blevet sløve, tag dem da med til Vild Havedag, og få dem slebet skarpe hos Arresø Knivslibning, som gratis sliber haveredskaber, det kan være din hækklipper eller dit ørnenæb. (op til 2 pr. haveejer)
Kl. 10-12.30 på græsplænen foran biblioteket
Stå på mål for naturen i Natur og Klima Skydeteltet.
Kl. 10-12.30 på græsplænen ved Børnebiblioteket
Vær med til at bygge vores nye kvashegn sammen med kommunens naturvejleder.