Verden under vand

Træd ind i et univers af lysende gopler og undervandslitteratur.

Af Administrator

Vi har forvandlet Trappetårnet på Hundested Bibliotek. Store og små gopler svæver op gennem trappen.

På hver afsats finder I håndplukket litteratur, fra havets litteraturhistorie til klimafiktion og faglitteratur om livet under vand for børn i alle aldre.

Goplerne kreeret af Florafabula ved Rikke Hallund, 6., 8. og 9. klasse fra Skolen ved havet samt Halsnæs Bibliotekerne.

Der er adgang til Trappetårnet via biblioteket – også i den selvbetjente åbningstid.

Man må gerne låne de udstillede bøger med hjem.

"Verden under vand" er Halsnæs Bibliotekernes bidrag til OPLYST – lysfestival Hundested.

Foto: Johanne Thomsen

“OPLYST” er et projekt, der startet op af frivillige kreative ildsjæle, Hundested Erhverv og Hundested Havn med baggrund i ønsket om at hjælpe de erhvervsdrivende, der mærker en markant nedgang eller helt stilstand i vintermånederne.

Med lys, kunst og kultur vil vi forsøge at vende udviklingen og gøre Hundested og dermed Halsnæs til et spændende sted at besøge og bo …også om vinteren.