Forfatteren Tove Jansson

Alle kender Mumitroldene, men Tove Jansson skrev også en række romaner og noveller for voksne.

Af Administrator

Vi har samlet dem her og opfordre alle til at gå på opdagelse i hendes forfatterskab.

Selvom Tove Janssons fortællinger er vidt forskellige, er der alligevel noget der kan betegnes som særligt Janssonsk; nemlig en dyster melankolsk stemning og noget mørkt der truer. Der ligger ofte en fare og lurer, en trussel der enten kommer indefra det menneskelige sind eller udefra den farlige verden.. –og så er der sprækken, den lille sprække hvor lyset kommer ind, og læseren oplever at verden alligevel er magisk og fantasifuld. 

Der er ofte hav og øer med i fortællingerne, elementer der spillede en stor rolle og havde en stor plads i Tove Janssons hjerte. Havet og klippeøerne er både barske og blide, som naturen nu engang er. Og som mennesker også kan være. Og på den måde rummer Tove Janssons forfatterskab også både barskhed og blidhed i naturen og i relationerne mellem de mennesker der optræder i hendes romaner og noveller.