Voksenarrangementer

Jævndøgnsvandring

Tid
10:00 - 12:00
Pris
Billet: 25 DKK
Sted
Mødested: P-pladsen overfor Grimstrupvej 81, 3310 Ølsted
Kom med og oplev litteraturen folde sig ud i Strø bjerge.

Jævndøgnsvandring

Litteraturformidlerne fra biblioteket og naturformidlerne fra rådhuset inviterer til en forårsvandring i Halsnæs mest bjerglignende landskab på jævndøgnet D. 20. marts. Netop på denne tid er landskabet i forandring: vinteren begynder at slippe sit tag, de første bier begynder at sprede vingerne, solen tager fat og det bliver langsomt varmere.

Vi skal opleve:

- en mose, der er blevet til ’farlig’ urskov
- en istidsås af det fineste grus, der blev fredet i tide og undgik ødelæggelse
- lyden af de første lærker og andre livgivende forårstegn
- storslåede udsigter over enge og marker 
- susen af vind i højt græs som i det skotske højland
- en let servering på bunden af et krater
- ikke mindst: levende oplæsning fra spændende bogværker, helt uden brug af AI


Og så det praktiske:

Vi mødes fredag d. 20. marts kl. 10:00 på P-pladsen overfor Grimstrupvej 81, 3310 Ølsted

Der er Lokalbanetog lige Grimstrup trinbræt, 200 meters let gang fra mødestedet.
Toget fra Hundested og Frederiksværk ankommer kl. 9:57. Husk at trykke på stopknappen i toget. Find din afgangstid hjemmefra via App’en Rejseplanen.

Der er tog retur to gange i timen. Husk at trykke på trinbrættets grå stander, så toget stopper. Det er meget nemt at tage det offentlige.
Der er P-plads til et meget lille antal biler og vejen er smal, så vi anbefaler togtransport til og fra.

Ved meget blæsende eller vådt vejr aflyses dagen før med tilsendt mail OG indtalt besked på mobil 5142 0710.
Husk tøj efter vejret og fornuftige sko, for vi går i stejlt terræn. 

Obs: Terrænet er uegnet til nedsat førlighed / borgere på hjul.