Start din egen læsekreds
Har du lyst til at starte din egen læsekreds hjælper vi dig gerne igang.
Når I er flere, der gerne vil dele jeres læseoplevelser, så kan I kalde jer en læsekreds. I vælger en kontaktperson, som står for at arrangere og planlægge. I er velkomne til at låne et lokale på Bibliotekerne efter aftale. Der er også mulighed for bare at sætte sig - både på Frederiksværk eller Hundested Bibliotek.
I en læsekreds læser alle den samme bog og mødes derefter for at diskutere handlingen, skrivestilen, tolkningen - alt det man får lyst til at snakke om, når man har læst en god bog. Undertiden kan andres oplevelse af en bog også rokke ved ens eget syn på bogen. I Halsnæs Kommune er der mange læsekredse og på biblioteket hjælper vi med at skaffe bøger.
Vil du starte din egen læsekreds, hjælper vi dig gerne i gang. Hvis du allerede har deltagerne klar, mangler du kun det vigtigste: hvad skal vi læse? Og hvordan får vi fat i bøgerne?
Kom ned på biblioteket og få oprettet din læsekreds med eget læsekreds-lånerkort og kom godt i gang.