Fællesskaber i Halsnæs
Kom og deltag i et fællesskab.
Af Anita Olsen
Boblberg er sammen med Røde Kors, en platform med mere end 700.000 brugere, der sammen skaber nye fællesskaber hver dag. Det kan være alt fra, at man søger en ny løbe- eller træningsmakker, en læse- eller strikkeklub, ligesindede til sårbare emner, et sted at være frivillig eller noget helt andet. Udover at have muligheden for at skabe lige præcis det fællesskab, man søger efter, får man også adgang til en række andre initiativer, bl.a. SnakSammen, Sprogland, Julevenner og Nytårsvenner.
Boblberg har i et samarbejde med Halsnæs Kommune, og en række borgere fra kommunen udarbejdet en inspirationsside til borgerne i Halsnæs Kommune, der fokuserer på skabelsen af nye fællesskaber. Siden indeholder inspiration, tips og idéer til, hvordan man kan opbygge og deltage i forskellige fællesskaber i lokalområdet.
Både kommunen og Boblberg tror på, at inspirationssiden kan være en værdifuld kilde til information og inspiration for alle, der er interesserede i at udforske og engagere sig i lokale fællesskaber.
Læs meget mere og vær med lige her på Boblbergs hjemmeside