Foredraget er en del af efterårets tema på Frederiksværk Bibliotek: Naturen
- Tid
- 13:00 - 15:00
- Pris
- Billet: 35 DKK
- Sted
- Gøgereden
- Bibliotek
- Frederiksværk Bibliotek
- Adresse
-
Torvet 41
3300 Frederiksværk
Danmark
”En trold bor i skoven. Hendes skæbne er bundet til jorden, og når menneskene fra byen gør naturen fortræd, må trolden straffe dem."
Sådan skriver forlaget Gutkind om Rasmus Daugbjergs roman, Trold. Romanen er en moderne naturhistorie, der med træk fra eventyr og myter skaber sin helt egen stemning og logik.
Med klimakrisen som katalysator vil Rasmus Daugbjerg fortælle om naturkatastrofer, biodiversitet, straf, skæbne, trolde, omsorg og magt.
Rasmus Daugbjerg har gået på den svenske forfatterskole Biskops Arnö samt Forfatterskolen i København. Hans debutbog Rygtet (2021) blev nomineret til Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris. Hans anden roman Trold (2022) har fået anmeldere til at rose den som ”en vildt original roman”.