Alletiders klassiske outsidere
Outsideren er gennemgående figur i bøgernes univers. Enspænderens liv på kanten af verden kan give os et unikt og fremmed perspektiv på det, der ellers virker så velkendt.
Født som fantast i den forkerte tidsalder
Don Quixote (1605-1615) af Miguel de Cervantes: Den sjove og underfundige fortælling om en drømmende idealist, Quixote fra La Mancha, der fortaber sig så meget i ridderromaner, at fantasien flyder over i virkeligheden. På ryggen af krikken Rosinante og med den snu væbner Sancho Pacha ved sin side drager det umage makkerpar - i bedste Gøg og Gokke-stil - ud på eventyr for at rede ungmøer og fægte med vindmøller. Satiren er skap, sproget sprudlende og nutidigt. Det er faktisk ikke til at forstå, at romanen - der også er kaldt den første moderne af slagsen - har over 400 år på bagen.
Uhæmmede følelser og ulykkelig kærlighed som oprør
Den unge Werthers lidelser (1774) af Johan Wolfgang von Goethe: I løbet af din skoletid har du måske stiftet bekendtskab med denne følsomme, unge naturelsker, der ikke kan slå rod i samfundet. Den ynkelige Werther udkrænger sin sjæl og lider så meget i sine breve, at selve læsningen af dem næsten kan virke tåkrummende - men der er mening i galskaben.
Udover at være en tragisk kærlighedshistorie, giver bogen en stemme til en generation af unge, som er fanget i en tid, hvor man bliver stadig mere selvbevidst, samtidig med at individets muligheder for udfoldelse skrumper ind. Werthers følelsesudbrud og flugt ud i naturen er et udtryk for oprøret mod den handlingslammelse, der opstår i kraft af samfundets fremmedgørende korrekthedskultur og stive adfærdsnormer.
Ualmindelig, udstødt og uhyrlig
Frankenstein (1818) af Mary Shelley: En gal videnskabsmand vil skabe det perfekte menneske, men giver i stedet liv til et frygtindgydende monster, der hærger verden. På overfladen er præmissen enkel, men "Frankenstein" er en fortælling, der har mere på hjertet. Monstret oplever i kraft af sin fysiske skikkelse at blive totalt udstødt fra menneskenes samfund. På egen hånd tilegner skabningen sig dannelse og et flot sprog, hvorigennem den kan udtrykke dybe, menneskelige følelser og ikke mindst formulere sit brændende behov for tilhør, men lige meget hjælper det. Bogens besidder mange betydningslag og Mary Shelleys egen mor, Mary Wollstonecraft, var kvinderettighedsforkæmper og en central figur i den tidlige feminisme.
Dybt inde i sindets mørkeste afkrog bor et lille menneske
Forbrydelse og straf (1866) af Fjodor Dostojevskij: Der er sjældent set et stærkere pskykologisk studie i litteraturen. Igennem en mareridtsagtigt proces bliver læseren førstehåndsvidne til den fattige Rodeon Raskolnikovs moralske fordærv. Det tragiske forløb sættes i bevægelse, da Raskolnikov overbeviser sig selv om det retfærdige i at slå en gammel pantelånerske ihjel. Bogen er en fascinerende og fængslende nedstigning i det afgrundsdyb, der er menneskets mørkeste sindelag.
Fremmed for verden
Den fremmede (1942) af Albert Camus: Intet har betydning. Livet og verdenen er absurd. Det er hovedpersonens grundlæggende livsanskuelse i denne roman. Da Meursaults mor dør, gør det ikke mærkbart indtryk på ham. Uden yderligere omtanke slår han tilmed et andet menneske ihjel. Hvad betyder det egentlig at livet meningsløst? I Camus' eksistentialistiske hovedværk får dette spørgsmål en krop i form af Meursault. Han føler ingen samvittighed, fortryder intet og er indifferent og afkoblet fra alt omkring sig. Romanen er et udtryk for den desillusion og følelse af meningsløshed, der var fremherskende i Europa i tiden efter 1. verdenskrig og som kun tog til efter udbruddet af 2. verdenskrig.
Oprindeligt skrevet af Anders Birk Christiansen, Aalborg Bibliotekerne.