pletskud - de bedste nye bøger for voksne

Pletskud

31.10.18
Bodil køber både skønlitteratur og faglitteratur for voksne - her har du et udpluk af højdepunkter fra uge 44

Savner du én? : guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip af Ilse Sand
Præsentation af forskellige strategier som kan være en hjælp, når man gerne vil genoprette, forbedre - eller afslutte - en relation; med eksempler der giver helt konkrete bud på ord og sætninger der kan bruges i de forskellige situationer.
Sand trækker på sine erfaringer som psykoterapeut og skriver i et letforståeligt sprog. Både indholdet og sproget gør bogen interessant og lærerig. Som læser vender man blikket indad og tænker på, hvordan man egentligt håndterer sine relationer og om man evt. skal vælge at give slip. Selv hvis man beslutter at slippe, er der hjælp at hente. For man har et valg og bogens mange øvelser kan støtte beslutningen.

Bornholms bjerge : for naturelskere med og uden højdeskræk af Roger Pihl
I strid med bogens titel, så handler bogen ikke kun om Bornholms højdepunkter. Den handler i endnu højere grad om øens geologi, vandreblokke, grotter, bautasten, sprækkedale, vandfald, bautasten, oldtidshøje, naturområder, jernbaner m.m. Alt sammen noget som forfatteren selv har besøgt og giver sin personlige oplevelse af, kombineret med oplysninger, som han har studeret sig frem til. En nem læselig og humoristisk bog om bornholmske naturseværdigheder.

Når et barn får kræft : en håndbog til forældre med kræftsyge børn af Rikke Folm Berg
I bogen møder man syv familier som har deltaget i interviews med forfatteren, med det formål at dele egne erfaringer om, hvordan man kom igennem en svær tid og give indblik i deres kamp for at få hverdagen til at fungere. Familierne, som Berg har fundet frem til via Foreningen for Cancerramte Børn, sætter ord på deres følelser, oplevelser, kamp og hospitalsforløbet fra deres barn fik diagnosen kræft. Over kapitler som "mors og fars følelser", "dit syge barn", "de raske søskende", "humor - den lille forløsende latter" m.fl. giver bogen hjælp til at forstå den krise som er knyttet til at ens barn har fået en kræftdiagnose og at vide at der er en vej til gode råd om, hvordan man kan tackle den nye livssituation. Fokus i bogen er ikke tab og sorg men derimod processen.

Vi som elskede af Renée Carlino
Grace er en lovende musiker og Matt drømmer om at blive en berømt fotograf. De 2 fattige studerende bliver naboer på et kollegie. Deres venskab udvikler sig til mere, mens de går på opdagelse i New York og deres fælles drømme. Matt får en praktikplads hos National Geographic og skal rejse væk en hel sommer. Da han forsinket vender hjem til New York, har Grace opgivet nogensinde at se ham igen og er rejst ud for at spille cello på en international turné. 15 år senere mødes de tilfældigt og begge ønsker at læge sårene fra de mange års adskillelse. Matt har aldrig glemt Grace, men han ikke har ikke kunnet forestille sig, hvor nærværende han altid har været i hendes liv.
Skøn og romantisk fortælling om stor kærlighed og skæbnens lunefulde vildveje. Bogen er en sand pageturner men en ikke alt for kompliceret handling.

Love City af David Garmark og Stephan Garmark 
"Love City" er et kælenavn for øen St.John i det tidligere Dansk Vestindien. Nødhjælpsarbejderen Sam Fisker udsendes fra organisationen "European Crisis Aid". Da hendes chef bliver myrdet står Sam nu i spidsen for efterforskningen af sandheden bag epidemien, som koster liv i massevis. Hun arbejder sammen med lederen af nødhjælpsorganisationens vagthold, Daniel Stoker. De to jager sandheden bag epidemien, men må indse, at de måske snarere er de jagede i en atmosfære tyk af revolutionære kræfter og drømme om løsrivelse fra USA. På øen har den revolutionære King Malcolm samlet en broget oprørshær af afrikanske pirater og guerillasoldater fra Syd- og Mellemamerika. Spillet om, hvem der er ven og hvem der er fjende kulminerer netop som en kraftig orkan sætter sus i skørterne. I kulissen lurer et USA med Trump ved magten. Fremragende underholdende spænding, godt krydret med drengerøvs-action ad libitum.

Døde piger sladrer ikke : kriminalroman af Christine JønckSusanne Jespersen 
Da Irinas mor dør, er hun og hendes 2 mindre søskende overladt til deres fordrukne far i en mindre by i Polen. Irina skal sørge for sine søskende, mens hun frygter faderens seksuelle overfald. Hun drømmer om at slippe væk fra det store ansvar, men en dag kommer faderen hjem med 2 danske mænd, som bedøver hende og smugler hende til Danmark. Her venter et usselt liv fyldt med tæsk, mishandling og prostitution. Når pigerne ikke kan bruges længere, bliver de afhentet af massemorderen Doktor Død. Ingen slipper væk, men måske har Irina alligevel en chance. Det kræver alt hendes mod at turde risikere sit liv for at kunne redde de andre piger på bordellet. Stærk beretning om et desværre aktuelt emne. 

Se vores nyeste romaner og fagbøger her >>

Materialer
Ilse Sand: Savner du én? : guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip
Reservér
  • Bog

Savner du én? : guide til at hele en beskadiget relation - eller give slip

Af Ilse Sand (2018)
Læs mere
Roger Pihl: Bornholms bjerge : for naturelskere med og uden højdeskræk
Reservér
  • Bog

Bornholms bjerge : for naturelskere med og uden højdeskræk

Af Roger Pihl (2018)
Læs mere
Rikke Folm Berg: Når et barn får kræft : en håndbog til forældre med kræftsyge børn
Reservér
  • Bog

Når et barn får kræft : en håndbog til forældre med kræftsyge børn

Af Rikke Folm Berg (2018)
Læs mere
Renée Carlino: Vi som elskede : roman
Reservér
  • Bog

Vi som elskede : roman

Af Renée Carlino (2018)
Læs mere
David Garmark (f. 1972): Love City
Reservér
  • Bog

Love City

Af David Garmark (f. 1972) (2018)
Læs mere
Christine Jønck: Døde piger sladrer ikke : kriminalroman
Reservér
  • Bog

Døde piger sladrer ikke : kriminalroman

Af Christine Jønck (2018)
Læs mere