VÆSNER
Efteråret og det tiltagende mørke er over os. Et mørke der kan åbne op for mystiske oplevelser og give fantasien frit spil - altså hvis du tør give lidt slip på fornuften og logikken.
Vi sætter fokus på væsner fra nordiske sagn og folketro - I kender dem som Nøkken, Mosekonen, elle-pigerne, Bjergkongen, troldene, lygtemændene, højfolket.
Folketro er magiske og mytiske forestillinger og slutninger, der adskiller sig fra forestillingsverdenen i de accepterede religiøse samfund, eller falder udenfor den videnskabelige erfaring.
Folketroen viser sig i myter, sagn og skikke og er en sælsom blanding af de gamle nordboers tro og kristne elementer.
De gamle nordboers tro var præget af en animistisk verdensopfattelse - at naturen var besjælet og at planter og dyr besad en egen ånd og kraft. De ofrede ikke kun til guderne fra den nordiske mytologi, men også til mindre kollektive naturguddomme - vætterne og alferne. Det var vigtigt at holde sig på god fod med disse naturguddomme, for de gamle nordboers liv var i høj grad underlagt naturen og dens voldsomme kræfter.
Efter kristendommens indførelse forvistes de gamle guder, men væsnerne levede videre i folketro og sagn. Oftest som lumske, farlige og lokkende figurer, men også som forklaring på det ellers uforklarlige; pludselig sygdom, sindsyge, forsvinden og mærkelige hændelser som hverken kristendommen eller videnskaben kunne forklare. Og selvom kirken gjorde hvad den kunne for at fordrive de sidste rester troldpak og anden djævelskab fra skikkene og den kollektive hukommelse, lever de stadig i vores bevidsthed og i litteraturen.
Netop nu går vi en tid i møde som fra gammel tid har været tæt pakket med ritualer og skikke. I slutningen af oktober fejrer vi Halloween, en skik importeret fra USA, på samme dag som vi tidligere har fejret den kristne Allehelgens dag. Men før da har nordboerne haft en kalenderrite kaldet Alfeblót, der med stor sandsynlighed har mindet om den keltiske Samhain, som markerer overgangen fra sommer til vinter. Begge er en fejring af frugtbarheden, døden og forfædrene, markeringen af en evig cyklus der gensidigt er afhængige af hinanden. Enhver fødsel er en dødsdom og ethvert dødsfald, er starten på et nyt liv. En forestilling der spejler naturens cyklus, hvor jorden visner og dør om vinteren, den trækker safterne ned og samler spirekraft til den igen bliver genfødt.
På denne dag stod gravhøjene åbne, og kontakten til forfædrene var stærk. Porten til de andre verdener stod på klem, og man kunne både få kontakt til de afdøde, men gengangere og andre dødsvæsner kunne også slippe igennem sprækken til de levendes verden.
Det er nu sløret mellem verdnerne er tyndt - så tag hinanden i hånden og gå ud i tusmørket eller morgentågen og lad jer fortrolde. Men læg lige turen forbi biblioteket først. Her kan du møde flere af disse væsner; trolde, elverfolk, drager og genfærd. Du kan blive klogere på folketro og gamle sagn, deltage i konkurrencer og bestå din lærlingeprøve som spøgelsesjæger.