Online hjælp til de opgaveskrivende

Skriver du opgave uden bøger? 

18.03.20
Er du i gang med en større opgave på STX, HHX eller HTX lige nu?

Biblioteket er lukket for udlån af fysiske bøger og tidsskrifter, men gennem biblioteket har du adgang til mange gode kilder, som kan bruges i din opgave. 

OBS: Det gælder for adgang til flere af kilderne, at du skal bo i Halsnæs kommune OG være oprettet som låner på biblioteket for at bruge dem. Bor du ikke i Halsnæs Kommune, så tjek biblioteket i din hjemkommune – de giver måske adgang til de samme kilder. Er du ikke låner endnu kan du selv oprette dig med NemId.

Digitale kilder 

Hvilke kilder, der er relevante for dig, afhænger helt af dit emne. Men der er nogle generelle kilder, som du kan have glæde af uanset om dit emne er industrialiseringens historie, brugen af doping i sportens, at du skal analysere en film eller måske noget helt andet.

  • Faktalink er et must og det bedste sted at starte. Her findes information om stort set alle emner på dansk. Gå til Faktalink >>
  • InfoMedia I forbindelse med bibliotekets lukkeperiode har Infomedia åbnet for din adgang hjemmefra. Her finder du et stort online mediearkiv med artikler fra danske aviser og magasiner.
    Gå til Infomedia >>

Hvis du er i tvivl om hvilke kilder er relevante for dig og dit emne, så tjek den faginddelte liste her >>

Informationssøgning 

Informationssøgning er en vigtig integreret del af opgaveprocessen. Du skal opsøge viden for at kunne skrive en god opgave. Vi har i bibliotekssamarbejdet udviklet en række tips som vi tænker, at du kan have glæde af. Det er komplet med how-to videoer og generelle søgetips til hvordan du får mere ud af Google.

  • Klik her for at komme videre til how-to videoerne
  • Klik her for at komme videre til generelle søgetips

Den gode litteraturliste 

Inden du kan aflevere din opgave, skal du sikre dig, at du har styr på din litteraturliste.  Hvis du er usikker på hvordan du skal gribe det an, kan du prøve at se på litteraturlisteautomaten, som hjælper dig på vej.

  • Klik her for at tjekke litteraturlisteautomaten
     
  • Klik her for at tjekke vores guide til referencer med digitale kilder

Bibliotekernes site for opgaveskrivende

Bibliotekerne har også lavet et nationalt site med råd og vejledning til de opgaveskrivende. På SkrivOpgave finder du hjælp fx hjælp til at lave korrekte litteraturlister og der er også særartikler der hjælper dig i gang med et specifikt emne fx Genforeningen 1920. Gå til SkrivOpgave >>

Spørg biblioteksvagten 

Går du helt i stå med hensyn til at finde kilder, har du også mulighed for at kontakte Biblioteksvagten, som er åben i hele bibliotekernes lukkeperiode. Gå til Biblioteksvagten >>