Musikklassikere
Nyere klassikere i populærmusikken:
En evergreen (engelsk for "stedsegrøn") er i populærmusikken en melodi eller sang, hvis popularitet holder i årevis. På dansk kendes begrebet tilbage til 1940'erne, hvor det især er anvendt om jazzstandarder i bøger som ”Jazz skal der til” (Otto Lington, 1941) og ”Grammofonens Evergreens" (Knud Hegermann-Lindencrone, 1943).
Efterfølgende er begrebet udvidet, så det også omfatter andre populærmusikalske genrer som filmmusik, revyviser og sange fra den nyere pop/rock.
En evergreen er altså en sang, der er blevet hængende i vores fælles bevidsthed og fortsætter med at finde nye ører, selvom tiden, trenden og toner ændrer sig kontinuerligt. Kort sagt, den bliver siddende i os generation efter generation!
I Danmark har Kulturministeriets Kanonudvalget samlet 12 evergreens inden for diverse kategorier i dansk musik gennem tiden.
Hvis man for eksempel kigger på Kanonudvalgets 12 udvalgte evergreens, fra 1963-87, så spænder de bredt, både tidsmæssigt som musikmæssigt, men mange vil kunne nikke genkendende til de fleste af de 12 udvalgte sange - og mon ikke mange kan nynne med på dem, fordi de har været en del af ens musikalske bagtæppe på den ene eller anden måde.
Blandt de enkeltstående evergreens, er der 37 år mellem den ældste og den yngste sang. Fælles for sangene er, at de har vist, at de kan samle folk på tværs af forskelligheder og med tiden er blevet til en fælles referenceramme. Der er tale om sange og melodier, der udtrykker basale og eviggyldige følelser og samtidig er enkle og iørefaldende. De appellerer ligeledes til det folkelige.
Musiksmag er, ligesom litteratur, subjektiv og ti vilkårlige udpegede personer, vil sandsynligvis pege på vidt forskellige sange/musikstykker som klassikere/evergreens. Men det er positivt, da det er med til at hylde mangfoldigheden, kreativiteten og udviklingen.
Du kan se mere om de forskellige kanons på Kulturministerets hjemmeside og blive klogere på udvalgets medlemmer, baggrund og kriterier for valg af ”blot” 12 værker i hver ”genre".
Ældre klassikere i klassisk musik:
Her præsenteres et udpluk af titler indenfor den klassiske musik, som vi vurderer har gjort sig fortjent til en "klassiker" status.
Vivaldi - De fire årstider
En af de mest kendte af Vivaldis værker er De fire årstider. Fire violinkoncerter skrevet i 1723, der beskriver årstiderne – forår, sommer, efterår og vinteren.
Årstiderne kan mærkes, når man hører musikken. Buske, træer og blomster springer ud – efterårets storme og sne der fyger.
Ravels Boléro
Boléro er Ravels mest berømte komposition. Værket er oprindeligt skrevet til en ballet og havde premiere i 1928.
I dag opfører man oftest værket som orkestermusik og meget sjældent som ballet.
Musikken vokser for hvert slag, lilletrommen slår. Lilletrommen styrer showet og alle orkesterets instrumenter får lov til at shine, mens melodien kommer igen og igen.
Grieg - Peer Gynt
Versdrama af Henrik Ibsen, udgivet i 1867. Ibsen bad Grieg om at komponere musik til stykket, for at lykkes med opførelsen. I 1876 blev værket uropført for senere at blive revideret.
Peer Gynt suite no 1 op 46 og suite no 2 op 55, har Grieg komponeret til koncertopførelsen og disse 2 suiter giver musikken liv, uafhængigt af Ibsens drama.
Se en længere koncert på Qello hvor Peer Gynt er en del af koncerten
Carl Nielsen - Tågen letter
Tågen letter er skrevet til Helge Rodes skuespil ”Moderen”. Værket er skrevet i anledning af at Danmark ved genforeningen i 1920, fik områder tilbage. Carl Nielsen skrev værket efter hårdt pres.
Tyskernes tyveri af Slesvig-Holsten er som en tåge, der efter genforeningen letter.
Albinoni – Adagio g-mol
Tomaso Albinoni skrev 55 operaer. Under 2. verdenskrig forsvandt næsten halvdelen af Albinonis originale kompositioner for altid, under en brand.
Adagio i G-mol tilskrivning til Albinoni hviler på Giazottos opdagelse af et manuskriptfragment fra en langsom anden sats af en ellers ukendt Albinoni trio-sonate. Ægtheden af dette værk kan desværre ikke verificeres.
Hør det helt fortryllende værk på Youtube
Værket er brugt i mange film blandt andet i Flashdance fra 1983 og Manchester by the sea 2016.
Händel – Messias
Værket er komponeret i 1741 af Georg Friedrich Händel og baseret på Händels ven Charles Jennes libretto ud fra vers i Bibelen.
I dag hører og spiller vi værket i forbindelse med jul eller påske. Händel har dog baseret værket på hele Messias – Guds søn. En præsentation af Jesus Kristus liv og betydning for kristendommen.
Især ”Hallelujha” bliver i dag forbundet med værket.
Mozart – Figaros bryllup – duettino – Sull’aria
En kort duet fra Wolfgang Amadeus Mozart’s opera Figaros Bryllup. Grevinde Almaviva dikterer til Susanna, en invitation til en prøve, der er rettet mod grevindens mand, i et plot for at afsløre hans utroskab.
Figaros Bryllup er komponeret i 1786. Handlingen er en fortsættelse af ”Barberen i Sevilla” og er baseret på et skuespil af den franske forfatter Beaumarchais
Dem som kender filmen ”Shawshank Redemtion” vil nikke genkendende til duetten.