Konnichiwa

01.04.22
Halsnæs bibliotekerne har valgt at sætte fokus på Japan og den japanske kultur den næste tid.

Japan eller Nippon er landet langt mod øst. "Den opgående sols land".

Japan har 127 millioner indbyggere, hvor 12 millioner bor i Hovedstaden Tokyo. Landet er på mange måder et kontrastfyldt land med storbyer i beton og glas med fortravlede mennesker der haster afsted, på den ene side og smukke og rolige haver og templer med plads til fordybelse, på den anden.

Så hvis du ønsker at blive klogere på begreber som: ”Manga”, ”Geisha”, ”Japanske haver”, ”Tatami måtter”, ”Sushi”, ”Samurai”, ”Anime”, ”Tsunami”, ”Kimono” og meget andet, så kig forbi Biblioteket, hjemmesiden og sociale medier, hvor meget vil handle om Japan.       

Mata ne.                                   

Tags