Håndarbejdets dag 2022

Kom til Håndarbejdets dag 2022

24.10.22
Tekstilduoen RAA, Rikke Ruff / Brodeuse og Annette Aare / tekstilkunstner vil i samarbejde med biblioteket være værter for dette åbne arrangement.

Vi mødes på Frederiksværk Bibliotek torsdag d. 3. november kl. 11-16

Enhver med lyst & interesse for  kreative aktiviteter er velkomne til at kigge forbi.

En dag i Design & Håndværkets tegn. Medbring gerne dit eget yndlingshåndarbejde. En dag hvor du har mulighed for at møde andre aktive og fantasifulde folk, en dag hvor du kan udveksle ideer, tips og tricks og hvor du kan sparre med deltagerne. Vis gerne dine projekter frem, demonstrer dine spændende teknikker og benyt dagen til at få en snak med andre udøvende.

Nogle af byens etablerede foreninger vil tilmed være tilstede, bl.a. Paraplyvæverne, Halsnæs Husflid, Vævekredsen, strikke – og broderientusiaster, filtere, kniplerske og rigtig mange andre idérige og innovative folk.

Artist Talk: kl. 13.30 vil Ana Farid , multikunstner, fortælle om Beduinkvindernes Kunsthåndværk, samt berette om sine mange ophold og rejser til Sinai incl. projektet med beduinkvinderne. Kvinderne fremstiller bl.a. tasker og punge med broderi og perler, hvor inspirationen er hentet i nomade ørken livet.

Der er FRI adgang til Håndarbejdets Dag samt til dette foredrag.  Vel Mødt.

Håndarbejdets Dag blev opfundet i 1997 af en gruppe tekstilfolk med tilknytning til Håndarbejds -skoler & -seminarier. Dagen markerer glæden, trangen og kærligheden til det udøvende håndværk og konstaterer det livsbekræftende ved at udtrykke sig gennem alverdens tekstiler & designs. Med fokus på dette - arrangeres denne mærkedag rundt i hele Danmark.