Halsnæs Bibliotekerne holder lukket

12.03.20
Grundet smittefare er bibliotekerne lukket til og med den d. 10. maj. Læs her hvad det betyder for dig.

Halsnæs Bibliotekerne følger løbende myndighedernes anbefalinger i forhold til at undgå spredning af Coronavirus, og holder efter statsministerens anbefaling lukket på til og med søndag d. 10.maj.

Artiklen opdateres løbende med flere detaljer om lukningen.

Har du lånt bøger eller andre materialer der har afleveringsfrist i perioden bibliotekerne holder lukket?

Det er ikke muligt at aflevere materialer mens bibliotekerne holder lukket pga karantæne. Vi anbefaler at du fornyer dit udlånte materiale hvis muligt.
Såfremt det ikke er muligt, har du 7 dage til at aflevere i, uden at dette giver et gebyr, efter vi har åbnet igen.

Hvis du ikke har nået at hente en opfyldt reservering:

Reserveringen vil udløbe i lukkeperioden, men vi lader dem stå på hylden i 7 dage efter at vi har åbnet igen.  

Der er lukket for reservationer på hjemmeside og app

Da vi ikke kan ekspedere bestillinger og reservationer pt har vi valgt at lukke for reservationer via bibliotekets hjemmeside og app.

Finder du en titel du gerne vil reservere, kan du tilføje den til din huskeliste på hjemmesiden. Så er den let at gå ind og reservere når vi åbner for reservationer igen.

Huskelisten kan du kun se på bibliotekets hjemmeside når du er logget ind. Den ligger under "Mit personlige bibliotek".

Biblioteket er lukket – men du kan stadig låne bøger

Hvis du savner læsestof kan du som altid låne bøger og lydbøger på eReolen, og mangler du inspiration til hvad du skal læse, kan du få gode forslag på læsekompasset.

Som altid kan du også se film på filmstriben og høre musik på Qello.

Du kan stadig spørge Biblioteksvagten

Biblioteksvagten er de danske bibliotekers landsdækkende online spørgetjeneste.

Her kan du få svar på faktuelle spørgsmål, hjælp til søgestrategi, henvisninger til bøger, artikler, webressourcer, m.m.

Alle spørgsmål vil blive besvaret bedst muligt – dog uden adgang til bibliotekernes fysiske samlinger.

Gå til Biblioteksvagtens online spørgetjeneste her >>

OBS!! Biblioteksvagten kan IKKE svare på spørgsmål angående aflevering, reserveringer, gebyrer og andre sager der vedrører din lånerstatus på dit lokale bibliotek.

Har du spørgsmål om Coronavirus?

Find spørgsmål og svar på følgende hjemmesider:

•       Sundhedsstyrelsens side om Coronavirus

•       Samlet side fra danske myndigheder om Coronavirus