Guidet fælleslæsning for 7. – 10. klasse

07.06.22
Læselyst og faglig selvtillid med Guidet Fælleslæsning

Biblioteket tilbyder forløb med Guidet Fælleslæsning for grupper på max 8 elever i 7. - 10. klasse. Forløbet tilbydes til elever der har brug for at styrke deres faglige selvtillid eller øve deres mod og mundtlighed.

Guidet Fælleslæsning er en læsegruppeform, alle kan deltage i. Der er ingen forberedelse og læseguiden giver ikke det rigtige svar, men læser højt og guider elevernes dialog. Formålet med Guidet Fælleslæsning er i fællesskab at åbne teksten, så eleverne får mere mod på det danskfaglige analysearbejde og samtidig får pustet til deres læselyst. Eleverne deler historier - tekstens og hinandens. De lytter til læseguidens højtlæsning af en novelle og et digt, og oplever fortællingen udfolde sig i et rum, hvor det er legalt at inddrage egne oplevelser, erfaringer og holdninger. Ved hinandens hjælp åbner eleverne teksten.

Hver læsesession tager 1,5 time og forløbet strækker sig over 4 gange, hvor de samme 8 elever deltager hver gang. Læseguiden er også den samme hver gang, og det foregår i samme lokale på biblioteket.

Tid: 4 gange i alt, datoer efter aftale.

Sted: Frederiksværk Bibliotek og Hundested Bibliotek.

Kontakt Katrine

katvi@halsnaes.dk

Tlf: 23993757