Fortælleskoven for børnehaver

07.02.19
Højtlæsning i Fortælleskoven med din storegruppe

Frederiksværk Bibliotek fra 25. februar til 17. maj

I Fortælleskoven kan du bevæge dig frit blandt findeord, farevildelser, fantastiske fortællinger og fanfarer inde i et overdimensioneret dukketeater. Herinde skinner solen altid. Og det sner, mens bladene springer ud. Vinden suser i trækronerne og Grøntrutteren spiser sig tyk i jordbær om natten.

Fortælleskoven passes af en skovfoged, som gerne viser rundt og læser højt

Fortælleskoven er dyrket frem med ordfrø af forfatter Kim Fupz Aakeson og billedfrø af tegner Jørn Villumsen

Book en skovfoged hos Katrine på 23993757 eller katvi@halsnaes.dk