Børneklassikere

15.02.21
I uge 7 har vi fokus på børneklassikere - følg med på vores digitale platforme hele uge.

Børnelitteratur:

”Børnelitteratur er litteratur skrevet og udgivet for børn og unge samt litteratur, som oprindeligt er skrevet for voksne, men i bearbejdet form udgivet for børn og unge. Faglitteratur for børn regnes undertiden, men ikke altid for børnelitteratur”. (T. Weinreich, Denstorelex.dk).

Igennem tiden har der været en løbende debat om, hvorvidt børnelitteratur har som funktion at være didaktiserende, altså virke belærende og opdragende, eller om den bør opfatte barndommen som en særlig tilstand, der kræver sin helt egen specielle fortælleform.

De første bøger udgivet for børn dukker op i Europa i det 14. og 15. århundrede, og her var typisk tale om opdragende og belærende tekster, der fokuserede på den nyttige borger og det religiøse menneske.

Det er først i 1800-tallet, at man begynder at udgive bøger, der ser barn/barndom som en særlig tilstand, der forudsætter en egen fortællemåde, og det er i denne tid at også flere børn lærer at læse.

Det var især eventyrene, som blev populære, og i Danmark udkom Grimms eventyr første gang i 1821 og ikke mindst at forglemme vores egen H.C. Andersens mange vidunderlige eventyr. I midten af 1800 tallet blev også billedbøger for mindre børn populære, idet det nu blev muligt at trykke i flere farver.
 

Romaner for børn blomstrede i samme periode op i England og USA, hvor titler som J.F. Coopers ”Den sidste mohikaner”, Kaptajn Marryats ” Børnene i Nyskoven” og Harriet Beecher Stowes ”Onkel Toms hytte” blev udgivet – bøger der stadig kendes og læses i dag.

En væsentlig betydning for børn og deres læsning i Danmark, blev kravet om oprettelse af børne- og skolebiblioteker i begyndelsen f 1900-tallet, hvilket betød, at der blev oprettet flere bogssamlinger for børn og med tid kom disse også med i Biblioteksloven.

I 1900-tallet så man en markant stigning i udgivelser, især romaner for børn. I midten af århundrede kom to udgivelser, som brød med den mere traditionelle småbørnsbog, nemlig ”Pippi Langstrømpe” (Astrid Lindgren, 1945) og ”Palle alene i verden” (Jens Sigsgaard, 1942) – titler vi stadig kender og elsker i dag.

Siden da har børnelitteraturen oplevet forskellige krav og tendenser, men den står stadig stærkt og udvikler sig fortsat i mange retninger.

Klassikere for børn:

Klassikere for børn består primært af bøger, som var skrevet til et voksent publikum, men som efterfølgende blev redigeret og tilpasset et yngre publikum. Det er bøger, som har (be)vist deres holdbarhed gennem tiden, og de fleste vil nikke genkendende til titlerne. Mange af disse fantastiske fortællinger er også blevet filmatiseret flere gange i tidens løb.

Den ældste og måske en af de bedst kendte er Daniel Defoes ”Robinson Crusoe” (1719), som efterfølgende lagde grunden til sin helt egen genre, robinsonader. Eksempler herpå kan være William Goldings ”Fluernes herre”, Svend Wernströms ”Skjult på øen” og Jules Vernes ”To års ferie”.

Sidstnævnte forfatter har et langt og produktivt forfatterskab bag sig og var på mange måder forud for sin tid, med sine nærmest science fiction prægede historier , såsom ”Rejsen til jordens indre” og ”Månen tur-retur”. Man kan også nævne “Zarens kurer”, “Jorden rundt i 80 dage”, “En verdensomsejling under havet”, “Den mystiske ø” og så tændes genkendelsen i øjnene på de fleste, som i tidens løb har nydt et godt eventyr. Denne franske forfatter formåede som få at binde fremskridtstro og fantasi sammen til opbyggelige fortællinger og skabe universer, som stadig i dag fanger opmærksomheden.

En anden ”pioner” indenfor børnebogsgenren var J. F. Cooper, der blev særlig kendt for sine bøger om Natty Bumppo, kaldet Læderstrømpe, blandt indianere og nybyggere. Han er en mystisk jægerskikkelse, der personificerer den rene og uberørte natur til trods for sin europæiske herkomst.

Det kan være lidt en udfordring at finde rundt i rækkefølgen på bøgerne, da det år, de er udgivet, ikke svarer til den kronologiske opbygning af fortællingerne. Her er de listet , som man bør læse dem, hvis man vil have den rigtige udvikling tidsmæssigt:

  • Hjortedræber (1841)
  • Den sidste Mohikaner (1826)
  • Stifinder (1840)
  • Pionererne (1823)
  • Prærien (1827)

Disse guldklumper og mange andre kan du stadig få fingrene i, enten i bogform på biblioteket eller via eReolen – rigtig god læselyst!

Tags