De dragende DRAGER
Dragen er verdens mest kendte fabeldyr. På alle kontinenter og i næsten alle kulturer har menneskene deres egne fortællinger om disse store, ofte skællede dragevæsner.
Hvad er en drage?
Ifølge Nudansk Ordbog er en drage flere ting, for eksempel et fabeldyr i et eventyr, der ligner et stort krybdyr med vinger og som spyr ild ud af munden – eller en herskesyg, frygtindgydende kvinde. Desuden et stykke legetøj og en sejlbåd.
Ordet drage kommer fra græsk drákon (orm, drage, egl. den skarptseende, stiftstirrende) over latin draco og nedertysk drake til nudansk drage. Grækerne brugte ordet om både drager og store slanger, og der er da også noget slangeagtigt over dragerne, også selv om de ofte bliver forsynet med både ben og vinger.
Dragen forekommer i forskellige skikkelser i rigtig mange folkeslags traditioner. Dragen er forskellig fra tradition til tradition, både hvad symbolværdi og egenskaber angår.
Dragen har ikke altid været betragtet som et fantasidyr. Faktisk var de beskrevet som virkelige dyr i opslagsværker til langt op i 1700-tallet - hvor de blev henvist til listen over skabninger, som formodentlig ikke fandtes.
Hvad er et fabeldyr?
”Fabeldyr er et produkt af den menneskelige fantasi. De er blevet til i et forsøg op at forklare menneskets natur – kærlighed, grusomhed, mod og frygt – og for at bringe en forklaring på uforståelige naturfænomener – storme, tørke og oversvømmelser. Denne blanding af fiktion og virkelighed har givet disse væsner en frihed og magt, der sommetider tillader dem at krydse grænserne mellem fantasiens og virkelighedens verden.”
(Judy Allen: Det store fantasyleksikon).
Drager i nordisk mytologi og folketro
I den nordiske mytologi betegnes dragen også som "orm" eller "lindorm". De mest kendte er dragen Fafner som dræbes af Sigurd i "Sagnet om Sigurd Fafnersbane". Dragen Nidhug ligger og gnaver af verdenstræet Yggdrasils rødder. Midgårdsormen er en kæmpe lindorm, som strækker sig hele vejen rundt om jordskiven.
Lindorme er store søslanger, et dragelignende fabeldyr, der ifølge folketroen levede i en sø eller ude i havet. Søslanger er beskrivet i den norske "Hamarkrøniken" og af Olaus Magnus og Peder Claussøn Friis i 1500-tallet, og af biskop i Bergen Erik Pontoppidan den yngre og Hans Egede i 1700-tallet. I norske sagn optræder søslangen nogle gange sammen med et andet søuhyre, der kaldes havhesten (et fabeldyr med hestekrop og fiskehale)
Østens drager:
Østens drager er herrer over vejret, regnmagere, vogtere af kilder og søer samt symboler på forandring.
Den japanske drage er nærmere en sø- eller flodgud. I Kina sover dragerne på bunden af søer og vandhuller i den tørre vintersæson. Med forårets komme stiger de op i form af regnskyer. Storme skyldes kæmpende drager i luften, og oversvømmelser skyldes drager, der kæmper under vandet.
I Østen er drager meget magtfulde, men som regel venligsindede.
Vestens drager:
Fælles for alle de europæiske lande er, at dragen er et ondt væsen. Kristendommen identificerede ligefrem dragen med den onde selv og også her finder vi mange dragedræbere. Den kendteste er den katolske helgen Sankt Jørgen (Georg).
Andre fællestræk for de europæiske drager var, at de vogtede over skatte, og at de havde en glødende ånde, de spyede ild, var vise, og at man kunne få del i dragens visdom ved at spise dragekød.
Dragernes dårlige rygte gjorde dem velegnede som skræmmemidler, og de ses da også ofte på krigsudrustning, eksempelvis både hos romerne og hos nordboerne, som satte dragehoveder på stævnen af deres skibe. Vikingernes største langskibe blev kaldt 'dreki'.
Drager i skønlitteraturen
Drager har altid figureret i fiktionens verden, og især i fantasygenren. Det startede allerede med Tolkiens drage Smaug. Siden er der skrevet hele fantasyserier om drager, og med drager i hovedrollen.
I fantasyhistorierne optræder drager både som gode og onde skikkelser, hvor de trækker på beskrivelser og myter fra nordisk mytologi såvel som fra Østens folklore og den vestlige fortælletradition.
De kan enten være den skræmmende fjende nummer ét, de kan være hovedpersonens tro ven og følgesvend eller en kraft der kan tæmmes og bruges som middel til magt.
Også på TV lever dragerne i bedste velgående, senest med serien "House of the dragon" - en prequel til den store seriesucces "Game of Thrones". Begge serier er forresten baseret på romaner skrevet af fantasyforfatteren George R. R. Martin.
Kom forbi biblioteket hvor Lone formidler dragelitteratur - både de gamle klassikere og nye skud på stammen.