Nye klassikere
Herunder får I nogle fragmenter fra de sidste 50 års litteraturhistorie.
NYREALISME
I 1970’erne er dansk litteratur præget af Rødstrømpebevægelsen, og der opstår en bekendelseslitteratur som kredser om hverdagen, og om det at være kvinde. Vita Andersen og Tove Ditlevsen skriver inderligt med mange bekendelser og gør det private alment.
En generation af nyrealister som Henrik Stangerup og Christian Kampmann kommer også på banen i 1970’erne. De genoptager den realistiske tradition, gør op med modernisternes formeksperimenter og skriver om en moderne genkendelig virkelighed i et let tilgængeligt sprog.
I USA tager den antiintellektuelle cowboy og selvlærde forfatter Raymond Carver novellegenren under kærlig behandling med sine rå hverdagsskildringer af middelklasselivet som smerteligt og fragmenteret. En skrivestil, som kommer til at pege ind i de kommende årtier.
POSTMODERNISME OG MAGISK REALISME
Væbnet med disse
ordenes vinger
står jeg
parat til at svæve
(Strunge, Væbnet med vinger 1984)
Lyrikerne Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen brager igennem med postmodernismen i 1980’erne. De bruger et city-slang med besjæling af storbyen, henter inspiration i punkmusikken og erstatter den kollektive ”vi” stemme i litteraturen med et tydeligt ”jeg”. De store fortællinger er døde og afsløret som illusion og løgn. Tilbage står en kaotisk verden af muligheder og umuligheder.
På romansiden bliver realismen krydret med overnaturlige elementer, og den magiske realisme repræsenteres af forfattere som Svend Aage Madsen, Peter Høeg og Kirsten Thorup. Deres romaner er ved første øjekast realistiske, men gennemstrømmes af magiske og fantastiske elementer samt en poetisk stil med en postmoderne verdensoplevelse. Genremæssigt peger det ud i verden på forfattere som Gabriel Garcia Márquez og Isabel Allende.
DE FANTASTISKE GENRER
Fantasy, sci-fi og horror får en ny opblomstring i Danmark i 1980’erne, måske som reaktion på 1970’ernes betonrealisme. Men det er en genre som strækker sig langt tilbage til gamle mundtlige fortællinger, folkeeventyr, mytologi og den tidligste bevarede litteratur som for eksempel det mange tusind år gamle babylonske helteepos Gilgamesh.
Ridderromanen fra 1100-tallet og 1700-tallets gotiske romaner har også nogle af de træk vi i dag kender fra fantasy og horror.
Fantasy bliver for alvor populær efter 2. verdenskrig, hvor Tolkien udkommer med sin trilogi om Ringenes Herre. Fra 1980’erne får den fantastiske genre fart på, og forfattere som J.K Rowling og Philip Pullman stryger ind på bestsellerlisterne i 1990’erne.
MINIMALISMENS ÅRTI
Forfattere som for eksempel danske Helle Helle og Katrine Marie Guldager samt norske Per Petterson tager den postmoderne og sprængte virkelighed med sig ind i 1990’erne, men skrivestilen er minimalistisk og fragmenteret. Det moderne menneskes vilkår og eksistentielle blindgyder fremstilles i et enkelt sprog, rigt på antydninger og ironi, men fattigt på ydre beskrivelser, en tydelig forbindelse til Hemingway i 1920’erne.
Sproget som kommunikationsform fungerer ikke længere, samtaler brister eller udebliver, og det er dette forhold, mange af forfatterne igen og igen tematiserer i deres tekster.
I Helle Helles bøger ligger konflikten som uudtalte vibrationer der afspejler en lammende fremmedhed. Det er de korte formers årti, og der eksperimenteres med noveller, myter, fabler osv. som fører til en eksplosion af genrer og hybrider der er med til at nedbryde grænsen mellem det finkulturelle og det populære. I slutningen af 1990’erne kommer Jan Sonnergaard med sit stilistiske oprør mod minimalismen, novellesamlingen Radiator.
AUTOFIKTION OG DOKUMENTARISME
Jan Sonnergaards tager den rå og beskidte realisme og dokumentarismen med ind i 00’erne, hvor forfattere som Jakob Ejersbo med sin roman Nordkraft, og senere Afrika-trilogien, er med til at gøre denne genre til en stærk stemme.
Claus Beck-Nielsens genrehybrid af samfundskritisk performance og dokumentarisme i værket Claus Beck-Nielsen (1963-2001) en biografi, er et radikalt udtryk for en mere bred tendens, den er med til at markere overgangen fra de gyldne 90’eres globale liberalisme til en indadvendt bevægelse og en eksperimenteren med den autofiktive genre. Mens verden bliver mere global, bliver litteraturen mere lokal, og der ses en ny bølge af autofiktion og bekendelseslitteratur med forfattere som Erling Jepsen, Christina Hesselholt og Kim Leine.
KROP, KØN OG KRISE
”Kunst, der ikke beskæftiger sig med klimakrisen, er ikke værd at beskæftige sig med” proklamerer digteren Lars Skinnebach i 2011 i forbindelse med udgivelsen af øvelser og rituelle tekster, der danner udgangspunkt for en form for ny aktivistisk klima- og undergangslyrik, hvor Theis Ørntoft også er en markant stemme. Økolitteraturen trækker en strømning af aktivistisk poesi og dystopier i romanform med sig, og de globale kriser, klima, flygtninge, fattigdom og epidemier fylder i litteraturen.
Lyrikken i 10’erne er præget af krise, sårbarhed og sorgbearbejdelse og også her træder det autobiografiske frem når Caspar Eric bruger sig selv og sit handikap i sine digte, og når Naja Marie Aidt i 2017 bearbejder tabet af sin søn i Hvis døden har taget noget fra dig så giv det tilbage. Smerten er en nødvendighed, og værket rækker langt ud over det selviscenesættende som den autobiografiske bølge er blevet kritiseret for at dyrke.
På nærmest magisk vis slutter de sidste 50 års litteraturhistorie med at vende rundt og bide sig selv i 70’er halen når tematikker som køn, krop og moderollen igen er i fokus. Autofiktionen bliver identitetspolitisk, og hos forfattere som Olga Ravn, Dy Plambeck, Kamilla Hega Holst og Hanne Højgaard Viemose punkteres den traditionelle moderrolle. Leonora Christina Skov og Karen Fastrup bryder tabuet om psykisk sårbarhed i deres romaner der også rummer tematikker som køn og seksualitet.
Nordisk Råds Litteraturpris bliver i 10’erne uddelt til danskere hele 3 gange, Kim Leines kulturmøderoman Profeterne i Evighedsfjorden, Kirsten Thorups samtidsroman Erindring om kærligheden og Jonas Eikas syrede sci-fi novellesamling Efter Solen, alle 3 bøger, som på fineste vis indrammer 10’ernes litterære tematikker om blandt andet identitet, moderskab og globaliseringens skyggesider.
Det bliver spændende at se, hvor 20’ernes litteratur fører os hen..