Fotograf Claus Lillevang

Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
60 kr
Target
For alle
For voksne

På eventyr i Grønland med Sirius patruljen.

05.10.23
Den danske eventyrer, Erik B. Jørgensen, gæster Hundested Bibliotek, med fantastiske historier om Sirius patruljen

Kom til foredrag om Slædepatruljen Sirius, og oplev fantastiske natur og det utrolige dyreliv. Hør om de personlige udfordringer, der er forbundet med at være 26 måneder på Grønland uden at komme hjem. Kun to mand på patruljer i op til 4 måneder.  Hør også om vores vigtige følgesvende, hundene, som man aldrig glemmer.

Foredraget tager udgangspunkt i, hvad man oplever på et år med Slædepatruljen Sirius. Først fortælles lidt om optagelse i patruljen, hvad det kræver, hvem der søger, hvordan man optrænes.  Med lune, humor og befriende ærlighed fortæller Erik sine fantastiske historier og anekdoter fra hans tid ved Slædepatruljen Sirius, samt lidt historier fra de gange han efterfølgende, som en af de få, er vendt retur, med ski og pulk eller hundeslæde.

Den danske eventyrer, Erik B. Jørgensen, har en baggrund fra militæret, bl.a. Slædepatruljen Sirius og Jægerkorpset. Siden har han som eventyrer lavet en lang række ekspeditioner både i kano, kajak, til fods, på ski med pulk og med hundeslæde og dyrker sin passion til ødemarken, naturen og de vilde dyr. Du kender ham måske også som instruktør i ”Korpset” på TV2.

Foredraget er for alle fra 10 år og op.

Forsidenfoto: Lars E. Andreasen - Foto på denne side: Claus Lillevang