Om dette arrangement

Tid
19:00
Pris
60 Kr
For voksne

Mød forfatteren Jesper Bugge Kold

21.03.18
Hør om den nye roman Krigsturisten

Fænomenet krigsturister er folk der drager ud til verdens brændpunkter for at få et adrenalinsus. For nogle er det ikke længere nok at besøge en strand i Normandiet, se krigsfilm på Netflix eller springe faldskærm for at opleve spænding og gys. Forfatteren Jesper Bugge Kold har allieret sig med korrespondenter som Rasmus Tantholdt, Puk Damsgård og Matilde Kimer samt krigsfotograf Jan Grarup, der alle har bidraget med stof til historien. Han har selv besøgt Beirut i Libanon og gået rundt i flygtningelejren Shatila, der spiller en central rolle i hans roman. ”Krigsturisten” udkommer 10. januar 2018. Tidligere har Jesper Bugge Kold skrevet romanerne ”Vintermænd” og ”Land i datid”, som begge er oversat til engelsk og tysk. En af anmeldelserne sammenlignede Vintermænd med ”Intet nyt fra vestfronten” (af Remarque) pga. dens skildringer af krigens gru og afstumpende indvirkning på mennesker. Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

 

60 kr./ 50 kr. for Biblioteksklubbens medlemmer