Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
100 kr/90 kr for medlemmer af Biblioteksklubben
Target
For voksne
For voksne

Fremtidens have

17.09.20
Inspirerende foredrag med Signe Wenneberg

Hvordan ser din have ud? Og hvordan ser fremtidens have ud? Er din have fremtidens have?

En have er defineret som "et indhegnet stykke jord". Jorden låner vi af vores børnebørn og oldebørn og det forpligter, så hvad er den perfekte have – der er perfekt, når den ikke er perfekt?

Forfatter, blogger og haveekspert Signe Wenneberg mener, at i fremtiden er alle haver nyttehaver og køkkenhaver. Her dyrkes mad til mennesker og haverne er levesteder for nyttige insekter. Alle typer haver; byhaver, taghaver, baghaver, villahaver og fælleshaver kan bruges.

Heldigvis er nordiske haver også roede haver. Der er ikke lige kanter, der er mindre og mindre græs, der er frugt, som ligger og bliver til fugleføde under træerne. Og vi kan lide det sådan!

Vi må igen skabe forbindelse til jorden. Vi må igen behandle jorden ordentligt. Vi må igen lære kommende generationer, at gøre det mest meningsfulde, man kan gøre i verden (ud over at sprede venlighed) nemlig at dyrke mad.”

Så hvordan du kan gøre det på den bedste og smarteste måde, kan du få brugbare og inspirerende råd til denne aften.

Signe er uddannet retoriker fra Københavns Universitet og medlem af Frilands bestyrelse. Hun udkommer dagligt på instagram og på sin egen blog, hvor hun især deler positive indtryk fra naturen og det bæredygtige liv. Hvis det da ikke lige handler om madspild, byggeri og havetips. Signe er også forfatter til talrige fagbøger – om kommunikation, klima, bæredygtighed, mad, høns og haven, som er Signes yndlingsbeskæftigelser.

Arrangementet er en del af DR temasamarbejde - Vores natur.

Early Bird pris:  70 kr frem til og med d. 16. august

 

Halsnæs Bibliotekerne overholder naturligvis alle gældende anvisninger fra sundhedsmyndighederrne og træffer de nødvendige foranstaltninger, for at alle brugere af husene kan føle sig trygge.

Materialer