Børnearrangementer

Oplev havets magi med Havreddertårnet

Foto: Agnete Schlichtkrull
- på Liseleje Strand, Liseleje.
I samarbejde med Liseleje Borgerforening & Halsnæs bibliotekerne
Tid
11:00 - 15:30
Adresse

Liseleje Strand
3360 Liseleje
Danmark

I en verden, hvor det synlige ofte stjæler al opmærksomheden, inviterer vi dig til at dykke ned i det skjulte univers under havets overflade: Velkommen til Havreddertårnets første kapitel: PlanktonPower.

Oplev PlanktonPower - et unikt og skabende forløb

Havreddertårnets første kapitel PlanktonPower er en interaktiv rejse, hvor du via både kunst, teater og videnskab vil blive guidet gennem en fascinerende oplevelse: Dyk ned i det skjulte liv under havets overflade i vores kunstneriske laboratorium, dernæst kan du udforske planktons mange former i det kreative værksted og støbe dit helt unikke fysiske aftryk. Endelig, afholdes der en fælles handling, hvor din plankton-afstøbning vil blive tilføjet en symbolsk cirkel på stranden.

Det er gratis at deltage i havreddertårnets aktiviteter. Havreddertårnet kan besøges løbende indenfor åbningstiderne. Der kan dog forekomme ventetid, hvis det maksimale antal af deltagere er opnået. PlanktonPowers forløb er målrettet voksne og børn (5+). Børn under 12 skal være ledsaget af en voksen.                                            

Torsdag d. 25. juli til og med lørdag d. 27. juli. Alle dage kl. 11.00-15.00

Festlig afslutning på stranden lørdag d. 27. juli, kl. 15.00-15.30