Om dette arrangement

Lokalitet
Torvet 41
3300 Frederiksværk
Danmark
Tid
11:00 - 13:00
Pris
0 Kr
Bestil billet(ter)
For børn

Vil du være en pirat til kodning?

17.11.18
-og har du lyst til at lege et par timer på Frederiksværk Bibliotek?

Denne lørdag i november vil biblioteket summe af robotter, kodning, nysgerrighed og familier med børn i alle aldre.

Her kan I møde John og Tom, og høre dem fortælle hvad man laver som frivillig i Coding Pirates.

Du er velkommen til at medbringe din smartphone eller tablet/iPad, så vi kan lege med Scratch og biblioteket stiller MicroBits til rådighed, så der vil være rig mulighed for at lege og udforske med hjælp fra Coding Pirates frivillige, og måske har du selv lyst til at blive frivillig i en ny Halsnæs afdeling?

Coding Pirates er en forening, som ønsker at udvikle børns teknologiske vovemod ved at fokusere på teknologisk forestillingsevne, opfindsomhed og skaberkraft. Dette sker gennem udbredelsen af teknologiske lege-, lære-, og væresteder for børn, unge og frivillige på tværs af alder, køn, kultur og evner.

Arrangementet er gratis, men husk at booke billetter på bibliotekets hjemmeside da der er begrænset antal pladser.