Smart Parat Svar

Smart Parat Svar er en landsdækkende læse- og videns quiz for 6. klasser, og er et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen, Danmarks børnebiblioteker og TV2 Regional

Formålet med quizzen er at stimulere børnenes læselyst og nysgerrighed i et bredt perspektiv. Quizzen tager udgangspunkt i et bredt udsnit af skøn- og faglitteratur. Der dystes i kategorier som politik, computerspil, Percy Jackson, nordisk mytologi og sport.
Det er ikke en individuel quiz, men en holdkonkurrence med 5 deltagere fra hver klasse, der kan supplere hinanden og samarbejde om at finde det rigtige svar. 

Det kan være en god ide at øve sig inden klassen stiller op i Smart Parat Svar. I kan hente den gratis app ”Smart Parat Svar” til både android og iOS. Jeres deltagelse i quizzen kan også bruges i forbindelse med forskellige forløb med fokus enten på lyst- eller faglig læsning. Eleverne kan fx forberede quizzer til kammerater i klassen (brug evt. kahoot). De kan lave spørgsmål og kategorier om forskellige emner de har læst om og afslutte med en quiz for hele klassen – og dermed gøre noget ud af udvælgelsen. Der er mange muligheder. 

Tilmeldingsfristen for 2021 er udløbet.

Kontakt: Betina Villum Jensen bevij@halsnaes.dk